onsdag den 11. maj 2011

Skyggeside

Mange snakker om, at alle mennesker besidder to sider. Den ”gode” og den ”onde” side. Den såkaldte skyggeside. Der er skrevet mange eventyr, noveller og essays omkring lige præcis denne kontrast, som er et meget populært skriveemne. Jeg kan blandt andre referere til ”Skyggen” af H.C. Andersen og mange andre kendte forfattere.

Jeg mener dog ikke, at vi, mennesker, kan kategorisere hver eneste af vores handlinger under enten ”god” eller ”ond”. Hvad vi gør, hvem vi er, hvad vi tænker, og hvad vi lyster. Alting ville være ”godt” eller ”ondt”, sort eller hvidt. Jeg ser det ikke så lige til og så enkelt. Derimod mener jeg, at vores opførelse afhænger af, hvem vi er sammen med.

Personligt har jeg mange sider, og de skifter alt afhængig af, hvem jeg er sammen med. Nogle venner kender måske til min ”alvorlige” og ”seriøse” side af mig, hvor andre kun kender til mit ”humoristiske” og ”glade” jeg. Nogle sider er der slet ikke andre end en selv, der kender til, og nogle kender måske så mange, at de afskrækkes.

Man siger, at venner og veninder skal indeholde hele pakken for at kunne være dem, man kan fortælle alting til. Altså, at de skal kunne være der for en, grine med en, søge råd og vejledning hos en, kunne feste med en, kunne holde på hemmeligheder, opmuntre en, støtte en og sikkert meget mere. Men hvis vi alle er helt ærlige, er der så bare én ven eller veninde, der kender til alt i os og aldrig nogensinde har skuffet os i nogen af de krav, vi stiller venskaber? Og omvendt? Nej. Ikke én person i hele verden kan indeholde alt det, som vi tror, et solidt venskab skal kunne indeholde. Og også omvendt. Jeg, eller du, kan ikke alene indeholde alle livets goder, som andre har brug for. Derfor får vi forskellige roller og skiftes mellem vores ”sider”, når vi er sammen med forskellige personer.

F.eks. har jeg veninder, jeg går i byen med og ler med,
venner, jeg diskuterer lektier med og kun er sammen med i skoletiden,
veninder jeg fortæller hemmeligheder til og tøse-hygger med,
venner, jeg fortæller om følelser og græder hos,
veninder, jeg shopper med og snakker om fyre med
og osv.

I dag, begyndte jeg at danse og grine med mine nogle af mine veninder til rap-musik foran nogle af drengene fra min klasse, og drengene kunne slet ikke kende mig, fordi jeg normalt kun var alvorsfuld og diskussionlysten, når jeg tilbragte tid med dem. De troede, at jeg prøvede at være ligesom de andre piger og sagde, at jeg bare skulle være mig selv?

I virkeligheden var jeg mig selv. Der er bare ikke nogen, der kender til alle ens sider eller hele ens personlighed. Man kunne se sig selv som en stor bog, hvor man har revet alle siderne ud og afleveret de forskellige sider til hver enkel person. På den måde ville alle have hvert deres indtryk af bogen uden at have den fulde forståelse af indholdet, fordi de manglede resten af den. De tror, de kender en ud og ind, men i virkeligheden kender de kun en på nogle bestemte punkter.

Derfor, mener jeg ikke, at alting er sort/hvidt, eller at ens bedste veninde ved alting om en – det kan være, hun kender til flere sider end andre, men ikke dem alle. Nogle sider, er der aldrig andre end os selv, der har kendskab til.

I virkeligheden er hver enkel person et mysterium.