lørdag den 22. januar 2011

Digt.

Udi græsset blodet flød,
djævlen missede, pigen forsnød,
rosen bukke sig i hånden kold,
selv ikke vinterkulden, den var høj.

Ti stjerner lod sig skinne gult,
glimtede ned på tillidens brud,
en mø så lille, ung og smuk,
kun fra hende kom kærlighedens suk.

Nu bukke sig djævlen kan,
han smiler, de øjne der er led',
en rød tåre trillede ned,
ned af djævlens sorte kind.

Stilheden grined' og larmed' glad,
nu der intet mere had,
ligstenen skinner blankt som guld,
de røde tårer, de falder som slud.

Udi græsset blodet flød,
djævlen missede, pigen forsnød,
rosen bukke sig i hånden kold,
selv ikke vinterkulden, den var høj.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar