lørdag den 4. december 2010

Shoppetur og nu til fest!


Har I ikke haft en viiiidunderlig dag? For det har jeg nemlig. Jeg har i dag, lørdag, været på shoppingtur med min farmor, hvor hun tog mig gennem hele strøget og gav mig en masse lækre ting. Både tøj og sko!

Jeg fik bl.a. en grå-grøn "cardigan" med krøllede ærmer og en skinnende lang guldlynlås i midten.
Så fik jeg et par vintersko, der bare er heeelt fantastiske at gå i. De er sorte, stopper lige under knæet og er lidt lakeret, så de skinner.
Jeg fik også en kort, sort nederdel, der ligner læder, og som stopper omkring livet.

(BIllederne af tøjet kommer i næste uge).

Og så undlod jeg også at købe alt det fede tøj, for jeg har slet ikke nogle ønsker til jul, så der skulle virkelig skrives ned!

Derefter tog min farmor mig på La Glace, hvor hun gav lagkage og chokolade! Mmm ... Det smagte altså bare helt fantastisk. Det er et gammel konditori, der har ligget der i mange, mange år. Et rigtigt hyggeligt sted, hvor ældre kommer med deres børnebørn, eller blot for at mindes de gamle tider.
Det ligger på strøget nede af en sidegade. Hvis du er interesseret i den fulde adresse, kan du bare skrive.
Men i hvert fald et sted, der helt klart, er værd at tage hen til.



Nu skal jeg så over til mine to veninder for at spise og gøre os klar til fest. Jeg glæder mig virkelig til i aften ... Kunne tiden ikke gå lidt hurtigere? Jeg savner dem begge så meget.

Jeg håber viiirkelig, at I får en fantastisk lørdag aften og søndag!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar