fredag den 3. december 2010

Når kreativiteten kommer snigende på de forkerte tidspunkter ...

Jeg sad i dag i matematiktimen og stortset lavede ingenting. Jeg fejler intet i matematik, og jeg klarer mig da for det meste til 10-taller, men alligevel er der bare nogen gange de dér dage, hvor jeg bare ikke kan eller vil koncentrere mig om tal. I dag var uheldigvis en af dem.
Mens de andre arbejdede løs i deres færdighedsregnings hæfte, sad jeg og skrev i et kladdehæfte, som jeg kun bruger til mine skriverier og tegninger. Her kommer det, som jeg skrev. Det er en masse tanker, som på en måde er personlige og på en måde ikke. Alle teksterne hænger sammen og på en måde alligevel ikke. Se om du selv kan finde rytmen og gøre dig de tanker, jeg har forsøgt at få skrevet ned.

Nu hvor jeg savner og mindes,
elsker jeg dig ikke længere.

At være alene er ikke et tegn på svaghed eller ensomhed,
men et tegn på selvstændighed, styrke og mod.

Nu hvor jeg ser virkeligheden igen,
skærer den umiddelbart ikke så hårdt,
som da jeg slet ikke så.

Et forræderisk kys, du har plantet i mit hjerte, vil muligvis tilgives, men aldrig vil det glemmes.

Omringet er jeg ikke,
men alligevel er jeg kvast,
dog aldrig kan du fange,
den mistroiske hoppe igen.

Du kan tigge, du kan be,
og smile eller le,
men beslutningen den er sat,
fortiden er blot pjat.

Du har tømt mig for hver eneste tåre,
tømt mig for hver en tanke,
du har prøvet at gribe hestens manke,
prøvet at hive i hoppens flanke,
men aldrig vil du møde,
dens kolde røde øjne.

Nu prøvede jeg dog igen,
og slog min højre kind,
overlæben brænder,
hjertet altid banker.

At råbe højt og grundigt,
at skrige sandhedens fejl,
det er som at fortælle,
at livet er baseret på en løgn.

Altid vil jeg fjolle,
altid vil jeg le,
retfærdigheden skal ske fyldest,
nu kommer manden med sin le.

Det var så det, som matematiktimen kom til at handle om. Jeg håber, at I kunne finde rundt i mit digtede rod, og at I kunne forstå og muligvis genkende nogle af de tanker, der står skrevet.

God weekend!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar