tirsdag den 30. november 2010

Skriveblokade ...

Her er der et lille indlæg, som jeg skrev for nogle måneder siden. Jeg har nemlig siden sommerferien haft en slags "skriveblokade", som de fleste forfattere også har været/kommer ud for. En periode i ens liv, hvor man bare ikke føler, at man kan få sine tanker og ideer ned på skrift. Det der hjælper mig ved at komme videre, er faktisk, at jeg tvinger mig selv til at skrive herinde mindst et indlæg hver anden dag og for det meste et hver dag.

Her kommer sorry et lille stykke, som jeg skrev for nogle måneder siden, hvor jeg skrev alle de tanker ned, der ramte mig om min skrivning:


"Jeg bliver frustreret over ikke at kunne finde de ord, som skal findes, læses og forstås. Jeg bliver frustreret over ikke at kunne fortælle det, som jeg vil fortælle, når det gnaver så dybt inde i mit indre. Jeg hader, at skulle vide, at det er min egen skyld, og at hvis jeg ville, kunne jeg fortælle min historie igen. Jeg giver op, når der i virkeligheden skal kæmpes, og jeg græder, når jeg burde le. Men hvorfor skal alt dette ændre sig? Hvorfor kan jeg ikke få det ned på skrift og lade det være fantastisk som alt andet? Måske fordi der nu er en forskel, og måske fordi, at meget af min ønskede identitet og karriere kræver det af mig - derfor synker jeg, i stedet for at svømme videre. Hvis mine mål pludselig ikke passer længere, så har jeg ikke noget at gå efter, og så vil min verden styrte sammen. Jeg elsker det jo stadig, og jeg ønsker det og brænder så inderligt for det, men samtidig er jeg altid skuffet over mig selv? Og bange. Tænk, hvis alle mine intentioner om at tage forfatterlinien på gymnasiet og læse retorik derefter og til sidst udgive bøger og blive berømt, slet ikke passer til mig længere? Kravene er ikke stillet endnu, men de har heller ikke nogen deadline - så spørgsmålet er ikke om tid, spørgsmålet er om at ville."

Er der andre, der har prøvet at have det på samme måde? ...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar