lørdag den 20. november 2010

Min identitet?

Mange vil mene, at det at skrive, er, en kedelige, nørdet ting for stupide, gryntende børn, der sidder på første række i folkeskolen i skjorter, der er stoppet ned i bukserne, hvor cykelspænderne stadig sidder. Mange vil mene, at det at interesse sig for det skriftelige og drømmen om at udgive bøger er en tosset, røvsyg idé, som kun dem, der har fået for meget hjerne og for lidt hjerte er interesseret i.

Jeg ikke en af "de mange", og jeg er heller ikke "nørden". Jeg er hende, som er præcis som alle andre og alligevel ikke - jeg er mig selv, ligesom han, den, det og du er.

Vi er alle mennesker med forskellige interesser, og alle har deres egne meninger og holdninger - måske bliver de ikke altid hørt, men de er der. Hvis du vil respekteres af andre, må du også selv respektere dem.

Livet er en stor, snoet vej med mange forskellige sidestier, men det er op til dig selv, hvilken retning du vælger - også selvom alle dine venner vælger Kirsebærstien. Hvis du vil gå langs Østerbrogade, så gør du skam bare det; men husk på, hvad der er rigtigt og forkert.

Jeg har valgt drømmens hovedvej som så mange andre, men jeg har valgt min egen retning - en retning, som ikke mange vælger eller synes lyder interessant eller svær. En let, kedelig retning, ville de nok kalde den.

Jeg kalder det min vej. The Bizzarro's vej. For jeg, jeg elsker at skrive. Og det er det, som min blog kommer til at handle om. Mine skriveværker, mine mål, og de ting, som folk tænker om det.

Jeg håber, at du vil følge med.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar